Projekter/fag
På denne side har du mulighed for at stifte nærmere bekendskab med de projekter jeg har arbejdet med under mine uddannelser, samt læse om de fag jeg har taget på min kandidatuddannelse.
Cand. merc. dat
I det følgende er listet de fag jeg har haft på min kandidatuddannelse (cand. merc. dat.). Under hvet fag, vil der været et link til den officielle fagbeskrivelse af faget, samt en beskrivelse af eventuelle projekter jeg har skrevet i faget.
Ønskes yderligere oplysninger om den kandidatuddannelse jeg har gennemført, kan studieordningen downloades her:
CMD_Studieordning.pdf (59 kb)
Kandidatafhandling (4. semester)
For at læse mere om min kandidatafhandling, henviser jeg til følgende side: kandidatafhandling
IT-Governance (3. semester)
I faget IT-Governance, skulle vi udarbejde et miniprojekt (max. 15 sider uanset gruppestørrelse), som skulle ligge til grund for eksamen. I projektet tog vi udgangspunkt i Novozymes, der i perioden 2000-2004 har implementeret en konkret forvaltning (Governance) af deres IT-aktiver. Det har medført en række organisatoriske og procesmæssige ændringer i forbindelse med deres IT-afdeling, samt måden hvorpå de håndterer deres IT-projekter. I den sammenhæng ønsker vi at undersøge følgende områder:
- Hvorledes anvender Novozymes IT-Governance til at styre deres projekter?
- Hvilke styringsmekanismer anvender de, og er det de mest hensigtsmæssige
- Hvilke beslutningsstrukturer/arketyper har de haft med i deres overvejelser
Socialanalyse af IT i Organisationen (3. semester)
I faget Socialanalyse af IT i Organisationen, skulle vi udarbejde et miniprojekt (max. 15 sider uanset gruppestørrelse), som ligge til grund for eksamen. I projektet valgte vi at anvende Pinch og Bijkers SCOT analyse, hvorigennem vi ønskede vi at belyse den udviklingsproces Forsikringens Hus har gennemgået fra papirhåndtering af deklarationer til elektroniskbehandling. SCOT analysen styrke er dens fokus på at enhver artifact gennemløber en kompleks udvikling. En udvikling der er afhængig af organisationens opbygning af sociale, teknologiske og ikke-teknologiske faktorer. Ved benyttelse af netop SCOT ønskede vi at lokalisere mulige løsninger, der er opstået samt analysere hvorfor og hvordan disse har stabiliseret sig. Problemformuleringen så således ud:
- Hvorledes Forsikringens Hus har udviklet sig fra håndtering af deklarationer i papirformat til digitaliseringen.
- Herunder ønskes undersøgt hvilke faktorer der har forårsaget skift i udviklingen.
- Vi ønsker også at lokalisere hvilke mulige løsninger der er opstået i perioden.
- Samt vurdere hvorfor visse løsninger har stabiliseret sig.
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
SAI.pdf (18 kb)
Forbrugerorienteret Systemudvikling (3. semester)
I faget Forbrugerorienteret Systemudvikling, skulle vi udarbejde et maxiprojekt (max. 15 sider pr. person i gruppen), der skulle være grundlag for eksamen. Det centrale emne for projektet, var selve Forbrugeren og dennes præferencer. I traditionel systemudvikling udvikles systemer i samarbejde med brugere, som ofte har et indgående kendskab til de krav og arbejdsgange, systemet skal understøtte. I forbrugerorienteret systemudvikling er det nødvendigt at have en anden indgangsvinkel, da der hverken findes eksperter eller brugere, som klart kan beskrive de processer, som systemet skal understøtte, eller som er i stand til at udtrykke deres egne behov.
Vi så den overordnede problemstilling som værende konflikten mellem de enkelte forbrugeres ønsker til funktionalitet, visuelt design og betjening ved udarbejdelsen af et system, som kan sammensmelte hjemmets elektroniske AV-produkter. Den centrale problemstilling er derfor, hvordan en kravspecifikation skal se ud for et sådant system herunder, hvordan brugergrænsefladen sikrer brugervenlig tilgang til funktionerne. Det var vores påstand, at de nødvendige teknologier for løsningen allerede var til stede på markedet, og at udfordringen bestod i at udvikle eller sammensætte et system således, at den enkelte forbrugers behov blev tilfredsstillet.
Det var også vigtigt i forhold til projektet at gøre sig det klart, at der ikke var tale om udvikling af et decideret informationsbehandlingssystem men om et system, som skulle understøtte en families behov for brug af medier i deres hjem. Derfor havde systemet mere karakter af forbrugselektronik, og der kunne derfor være visse forbehold forbundet med at anvende traditionelle metoder til udvikling af informationsbehandlingssystemer. Da faget Forbrugerorienteret Systemudvikling ikke havde præsenteret metoder, der på alle punkter rettede sig mod et udviklingsprojekt af netop denne karakter, var det essentielt, at der fokuseres på at sammensætte en hensigtsmæssig udviklingsmetode.
- Hvordan udarbejdes en kravspecifikation for et system, der integrerer og letter brug af AV-medier i hjemmet?
- Hvordan opstilles en metode, der sikrer at udviklingen af systemet er forbrugerorienteret?
- Hvilken målgruppe bør systemet rettes mod?
- Hvilke behov for funktionalitet har målgruppen?
- Hvilke behov for design har målgruppen til hhv. det fysiske produkt og til systemets brugergrænseflade?
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
FOS.pdf (27 kb)
Human Computer Interaction (2. semester)
I faget Human Computer Interaction, skulle vi udarbejde et maxiprojekt (max. 15 sider pr. person i gruppen), der skulle være grundlag for eksamen. Rapporten viste arbejdet med udvikling af en prototype af et it-understøttet lektiehjælpssystem til eleverne i 9. U på Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro i København, i efteråret 2004. Under denne proces besvarede vi spørgsmålet: ”Hvorledes et sådant lektiehjælpssystem skal være designet, primært visuelt, men også funktionelt, for at imødekomme elevernes behov og krav”.
Som undersøgelsesmetoder anvendte vi en photo joiner og cultural probes til at undersøge eleverne, og personas til at identificeres deres behov til systemet. Undersøgelsen fandt, at eleverne især lagde vægt på, at lektiehjælpssystemet skulle være intuitivt, pænt og tilgængeligt, og at systemet primært skulle fungere som et værktøj, der lettede deres lektielæsning, gennem at forenkle adgang til diverse opslagsværker, der kunne forbedre deres forståelse og forberedelse af pensum.
Keywords: User Centered Design, Visuel kommunikation og kognition, Photo Joiner, Cultural Probes, Personas.
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
MIK.pdf (25 kb)
Den E-lærende Virksomhed (2. semester)
I faget Den E-lærende Virksomhed, skulle vi udarbejde et miniprojekt (max. 15 sider uanset gruppestørrelse), som ligge til grund for eksamen. I projektet undersøgte vi hvorvidt Nykredits e-læringssystem opfylder de krav teorien foreskriver omkring forskellige læringsstile. Den overordnede problemformulering lød:
- Hvorledes tilfredsstiller Nykredits e-læringssystem forskellige læringsstile?”
- Hvad er det brugerne skal lære ved at anvende e-læringssystemet?
- Hvad er Nykredits overordnede strategi for e-læringssystemet?
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
DEV.pdf (92 kb)
Forretningsaspekter ved driften af mobile netværk og Internettet (2. semester)
I faget Forretningsaspekter ved driften af mobile netværk og Internettet, skulle vi udarbejde et miniprojekt (max. 15 sider uanset gruppestørrelse), der skulle være grundlag for eksamen. I projektet valgte vi at belyse muligheden for at CitySearch kunne udvikle en Location Besed Services. Servicen skulle give brugeren m,ulighed for at få lokationsbestemte informationer, om eksempelvis, hoteller, restaurenter, koncerter, osv.
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
BUM.pdf (36 kb)
Videregående IT-Projektledelse (1. semester)
I faget Videregående IT-Projektledelse, skulle vi udarbejde et maxiprojekt (max. 15 sider pr. person i gruppen), der skulle være grundlag for eksamen. I projektet valgte vi at se på hvorledes Oticon kan benytte sig af agile metoder til at designe en ny systemudviklingsmetode, og hvilke ændringer det vil medføre ift. projektledelse?
- Hvordan foregår projektledelse i dag?
- Hvilke fordele og ulemper er der med Oticons nuværende systemudviklingsmetode?
- Hvilke forskelle er der mellem at benytte agile metoder ift. den nuværende metode?
- Hvilke elementer af agile metoder kan Oticon med fordel benytte?
- Hvilke effekter vil en ny systemudviklingsmetode have på projektledelse i Oticon?
- Hvilke mulige problemer kan der opstå ved implementering af en ny systemudviklingsmetode?
- Hvordan sikrer man at implementeringen bliver succesfuld?
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
VIP.pdf (25 kb)
Innovation, Læring og Ledelse (1. semester)
I faget Innovation, Læring og Ledelse, skulle vi udarbejde et miniprojekt (max. 15 sider uanset gruppestørrelse), der skulle være grundlag for eksamen. I projektet valgte vi at belyse, i hvilken grad Oticon er innovative og hvad der gøres for at fremme innovation. Problemformuleringen for opgaven var som følger:
- Hvad er innovation?
- Hvordan er Oticons nuværende innovation?
- Er der nogen åbenlyse faldgruber, der forværrer Oticons innovationsevne?
- Hvordan deles viden i Oticon?
- Hvorledes fremmer Oticons vidensdeling deres innovationsevne?
- Hvorledes påvirker Oticons organisation innovation?
- Hvordan kan Oticons fremtid se ud?
- Hvordan kan Oticon blive mere innovative?
- Hvilke strategier kan Oticon følge ved radikal innovation fra en anden virksomhed?
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
ILL.pdf (66 kb)
Videnskabsteori og Metode (1. semester)
Faget Videnskabsteori og Metode, blev afsluttet med en indivituel eksamen med udgangspunk i en synopsis. Titlen på min synopsis var: "Hvordan påvirker den teknologiske udvikling samfundet", og havde følgende problemformulering:
- Hvordan påvirker teknologien samfundet?
- Hvem styrer udviklingen - er det et behov eller er det kapitalismen?
- Ændres samfundets holdning/moral på baggrund af den teknologiske udvikling?
Officiel beskrivelse af faget kan hentes her:
VTM.pdf (200 kb)
Professionsbachelor i Økonomi & IT
På bachelor uddannelsen havde vi en lang række opgaver og mindre projekter, som jeg har valgt ikke at beskrive i dybten her. De eneste to større opgaver vi havde er beskrevet herunder.
Ønskes yderligere oplysninger om den professionsbacheloruddannelse jeg har gennemført, kan studieordningen downloades her:
BA-Studieordning.pdf (134 kb)
Afsluttende bachelorprojekt (5. semester)
Mit afsluttende bachelorprojekt blev udarbejdet i forbindelse med et virksomholdsophold hos Tschudi & Eitzen House (nu Eitzen Group). I projektet belysete vi muligheden for at udvikle og implementere et IT-system, der letter kommunikationen i forbindelse med indkøb af bunkers. Vi lavede endvidere et skøn over de omkostninger og besparelser der vil være forbundet med indførelsen af et sådan IT-system samt undersøge eventuelle andre effekter ved indførelsen. Desuden nåede vi at lave en mindre prototype/proof of concept, så virksomheden kunne se vores ideer visualiseret.
Efter vi havde afsluttet vores virksomhedsophold modtog vi nedenstående udtalelse fra Eitzen Group:
Udtalelse fra Eitzen Group (848 kb)
Handelshøjskolecenteret i slagelse har udarbejdet følgende retningslinier om Virksomhedsopholdet og bachelorprojektet:
BA-afsluttendeopgave_beskrivelse.pdf (33 kb)
BA-afsluttendeopgave_beskrivelse.pdf (33 kb) (22 kb)
Analyse af den danske mineralvandsbranche (1. semester)
Opgaven var en analyse af mineralvandsafgiftens betydning for salget af sodavand i Danmark. I opgaven bliver følgende emner behandlet:
- Sammenhængen mellem afgiften og afsætningen.
- Hvilke forhold har indflydelse på salget af afgiftsbelagt læskedrik i Danmark
- Konkurrencemæssige forhold i form af illegal import og grænsehandel
Datamatiker
Herunder er en beskrivelse af de projekter jeg har været med til at lave under min uddannelse til datamatiker.
Ønskes yderligere oplysninger om den datamatiker uddannelse jeg har gennemført, kan studieordningen downloades her:
Datamatiker_studieordning.pdf (270 kb)
Kvalificering af kravstiller (5. semester)
Opgaven blev udarbejdet aom afsluttende projekt på datamatikeruddannelsen.
Projektet havde til formål, at udarbejde et udkast til et brugervenligt og fremtidssikret system til udtræk af data fra KAS-Herlevs NefroBase, som lever op til kravene fra det tidligere system, samt herigennem at kvalificere KAS-Herlev til fremtidige forhandlingssituationer.
Nøgleord for projektet: .net, C#, UML og Unified Process
Udvikling af spillet kryds og bolle i C++ (4. semester)
Projektet skulle udarbejdet på en uge, og lægge til grund for den afsluttende eksamen i valgfaget C++ for begyndere.
Nøgleord for projektet: Programmering (C++) og Systemudvikling
IT-Strategiprojekt (4. semester)
Udarbejdelse af en IT-strategi for et nystartet webhostingselskab.
Nøgleord for projektet: Forretningsplan, Strategi, IT-Strategi og Forretningsanalyse
Knowledge management opgave (4. semester)
Et mindre projekt, hvor vi forsøgte at belyse forskellige fordele og ulemper ved knowledge management.
Nøgleord for projektet: Vidensdeling, deling af viden i organisationen, modtand mod vidensdeling
Stort systemudviklingsprojekt (3. semester)
Hele klassen blev del op i 4 store grupper, for at vi kunne prøve at arbejde med større projektgrupper, og styring af disse.
Projektet tog udgangspunkt i en fiktiv virksomhed (Advisor), der ønskede en edb-løsning til afhjælpning af deres problemer vedr. projektstyring. Opgaven var delt i to. Første del bestod af en foranalyse, hvor hver gruppe skulle forsøge at afklare hvilken løsning Advisor havde brug for. På baggrund af disse fire foranalyser udarbejdede Advisor et løsningsforslag, som vi skulle forsøge at efterleve. Det var denne anden del af opgaven, der var kernen i projektet på dette semester, hvor processen var sat i centrum.
Udfra de krav Advisor stillede til de studerende, var det nu de fire gruppers opgave at udarbejde en løsningsmodel, der honorerede de opstillede krav. Efter at have afholdt adskillige møder, blev rammerne fastlagt, og de enkelte grupper kunne nu gå i gang med hver deres del af opgaven. Det primære fokuspunkt fra dette øjeblik var at holde trådene samlet, så der blev udviklet et samlet-, og ikke fire selvstændige systemer.
Den gruppe jeg var med i, fik til opgave, at udvikle den del der varetog håndteringen af projekter.
Nøgleord for projektet: Projektledelse, Systemudvikling, Programmering af større systemer (Java)
Tværfaglig maskinarkitektur- og programmeringsprojekt (2. semester)
Opgaven for projektet var at implementere en mic-1 simulator i Java, samt oversætte Tower of Hanoi fra Java til IJVM, hvorefter dette skulle afvikles i simulatoren.
Nøgleord for projektet: Programmering (Java og IJVM), Maskinarkitektur og Micmaskinen
Tværfaglig systemudvikling- og programmeringsprojekt (2. semester)
Projektets formål var at analysere en fiktiv virksomhed (JEKA BOATS A/S) ved hjælp af foranalyse metoden FA/SIM, for at prøve at hjælpe dem til en mere struktureret hverdag, ved eksempelvis at understøtte forretningsprocesser ved hjælp af IT. Vi kom frem til at et lager- og ordrestyringssystem ville hjælpe virksomheden, hvorfor dette blev udviklet i JAVA.
Nøgleord for projektet: Programmering (Java), Systemudvikling og Foranalyse
Tværfaglig systemudvikling- og programmeringsprojekt (1. semester)
I projektet skulle vi lave et infoshop system i Java, hvor kunder i et supermarked kunne scanne deres varer og få oplyst prisen.
Nøgleord for projektet: Programmering (Java), Database, Brugergrænseflader, Brugervenlighed og systemudvikling
Se også
Personlighed | Uddannelser | Erhvervserfaring | Kurser | Andre erfaringer
